Problemstilling
Få 100% styr på din problemstilling
En problemstilling er kort fortalt en række faglige underspørgsmål til din overordnede problemformulering. Ved at besvare underspørgsmålene i din problemstilling, sikres det at du får besvaret opgavens samlede problem. Problemstillingerne bør tage udgangspunkt i de taksonomiske niveauer, og samtidig kan det være en god ide at inddrage centrale teorier og begreber fra fagene.
Hvad er en problemstilling?
En problemstilling består oftest af 3-5 underspørgsmål/problemstillinger, der tilsammen sikrer, at du automatisk vil besvare dit overordnede problem, såfremt du besvarer hvert underspørgsmål.
Mere om problemstilling
En god problemstilling tjener derfor flere formål. Dels sikrer den at du rent faktisk får løst og besvaret din opgave. Endvidere strukturer og opdeler den opgaven, til gavn for både opgaveskriver og læser, da der skabes fokus omkring hvilke dele af hovedproblemet der besvares, samt hvor i opgaven man er. En godt formuleret problemstilling vil ofte sikre en god opgave, da den sikrer fokus for opgaveskriver i skriveprocessen, samt gør det lettere for læseren at forstå den.
Sådan laver man en problemstilling
Som sagt er en god problemstilling essentiel i en opgave, da den sikrer at man får besvaret opgavens hovedspørgsmål, og samtidig hjælper både læser og opgaveskriver med struktur og fokus. En problemstilling kan ofte bestå af 3-5 spørgsmål, men det er ikke blot tilfældigt udvalgte spørgsmål indenfor opgavens emne. Nedenfor er derfor oplistet en række gode huskeregler, man kan finde inspiration i til arbejdet med problemstillinger.
Brug ikke lukkede JA/NEJ spørgsmål
Brug altid åbne spørgsmål i din problemstilling. Dvs. undlad altid spørgsmål hvor du kan svare ’ja’ eller ’nej’. Åbne spørgsmål lægger op til undersøgelse, forklaring og diskussion, og egner sig derfor bedre i en opgave hvor du skal vise faglighed end ja/nej-spørgsmål.
Undgå også spørgsmål som du kan besvare med fakta. Her kan du blot slå op i en bog eller google svaret, og det udviser du ikke meget faglighed ved.
Undgå for mange underspørgsmål
Hvad det rigtige antal delspørgsmål er, kan være svært at svare på, og varierer fra opgave til opgave. Det bedste svar er nok ’så få som muligt, men lige præcis nok til at du får besvaret dit hovedspørgsmål’. Ofte vil det betyde at du skal gå efter 3-5 underspørgsmål.
Det er dog vigtigt, at du ikke blot laver så mange spørgsmål som muligt, fordi du tror din opgave forbedres i takt med at du har flere underspørgsmål (ofte vil det være direkte modsat).
Vælger du for mange underspørgsmål, kommer du til at brede dig for meget, og de vil hver især blive tyndere og mere overfladiske i deres konklusioner, hvilket gør din samlede opgave dårligere.
Afsluttes med en delkonklusion
Dine underspørgsmål skal hver især kunne afsluttes med en delkonklusion. Denne skal i tekstform kunne samle op på, og kort redegøre for din analyse/undersøgelse af det specifikke underspørgsmål.
Når du laver spørgsmålene i din problemstilling, bør du derfor have for øje, at de kan besvares i en delkonklusion når du har arbejdet med dem.
Tænk også gerne på, at hvis du efterfølgende tager alle delkonklusioner til dine underspørgsmål og sammenskriver dem, så skal du faktisk have et fyldestgørende svar på dit hovedproblem i opgaven.
Tag udgangspunkt i flere taksonomiske niveauer
Spørgsmålene i din problemstilling skal tage udgangspunkt i flere taksonomiske niveauer. Det sikrer at du rent fagligt får bevæget dig på forskellige niveauer, og dermed får tilstrækkelig faglighed ind i din opgave. Kort sagt kan de taksonomiske niveauer tænkes som en tredelt raket, der løfter din opgave i niveau. Niveauerne i raketten består af 1) Redegørelse 2) Analyse og 3) Vurdering/diskussion.
Redegørelsen er den beskrivende del af opgaven, hvor du f.eks. beskriver noget på baggrund af en række kilder. I den analyserende del af opgaven går du ind og undersøger noget med din faglighed. Det kunne være du benyttede en teoretisk model, til at analysere det fænomen du havde beskrevet i din redegørelse.
Slutteligt løftes din opgave op i den afsluttende del, hvor du går ind og vurderer på baggrund af din analyse. Denne del kaldes ofte for ’vurdering’, ’perspektivering’ eller ’diskussion’. Det er i denne del du løfter din opgave det sidste stykke, og viser at du kan udlede noget interessant fra din analyse. I denne del diskuterer og forholder du dig altså til dine delkonklusioner i den analyserende del.
Med andre ord, kan du i din problemstilling, med fordel lave underspørgsmål der hver især henvender sig til de forskellige taksonomiske niveauer. Start med et spørgsmål der lægger op til en beskrivelse, dernæst et spørgsmål hvor du kan besvare det ved at analysere, og slut af med et spørgsmål hvor du skal vurdere og diskutere for at besvare det.
Spørgsmålene skal være klare og tydelige
Spørgsmålene i din problemstilling skal helt basalt være til at forstå. Dvs. det er vigtigt at de er formuleret, så de spørger til det du ønsker, og så læseren klart og tydeligt forstår hvad du spørger til i dine problemstillinger.
Er du på nogen måde i tvivl, så få andre til at læse dem, så du sikrer dig at de er fuldt forståelige. Det er meget almindeligt, at man ser sig blind på det man selv skriver, så det er en rigtig god idé at få andre til at se på dine spørgsmål.
Besvarelse af spørgsmålene er realistisk i forhold til tid og opgavens omfang
Det er vigtigt at din problemstilling er afstemt i forhold til opgavens omfang, forventninger og den tid der er afsat til at løse den. Der er forskel på, om man har et helt semester til at skrive et speciale på en videregående uddannelse, eller om man skal skrive DHO i 1.G.
Underspørgsmålene i problemstillingen skal derfor sikre, at man får mulighed for at udvise tilstrækkelig faglighed i forhold til forventningerne, men de må modsat heller ikke være for ambitiøse.
Eksempel på en problemstilling
I følgende afsnit ses et eksempel på en problemstilling, der lever op til de førnævnte huskeregler for en problemstilling:
Hovedspørgsmål: Hvorfor har Dansk Folkepartis syn på indvandrere og efterkommer heraf så stor en gennemslagskraft i befolkningen?
Underspørgsmål 1: Hvad er det, ifølge Dansk Folkeparti, der truer os i Danmark som følge af indvandring? (Beskrivende spørgsmål)
Underspørgsmål 2: Hvilke retoriske virkemidler benytter Dansk Folkeparti sig af? (Analyserende spørgsmål)
Underspørgsmål 3: Hvilken indflydelse og betydning har Dansk Folkeparti på samfundet? (Vurderende spørgsmål)