Problemformulering
Beskriv problemet til din opgave
En problemformulering er en kort og præcis forklaring af et problem du ønsker at undersøge. Problemformuleringen udspringer af en faglig undren, og oversætter dit emne til en konkret opgave. Den består typisk af et hovedspørgsmål efterfulgt af nogle underspørgsmål inden for dit emne, som skal sikre fokus og sammenhæng i din opgave.
Mere om problemformulering
Den gode problemformulering præciserer helt kort det videnskabelige problem du vil undersøge. Problemformuleringen sikrer at det emne du skriver om, bliver til en konkret opgave som du kan undersøge og besvare.
Problemformuleringen fortæller dermed læseren hvad du vil undersøge, og hvor du vil hen med din opgave. Derfor er en god problemformulering en vigtig del af en akademisk opgave for både dig selv og læseren. Har du ikke en god problemformulering, ved læseren ikke hvad du vil med opgaven, og du gør det sandsynligvis heller ikke selv.
En problemformulering består som regel af en række spørgsmål, der kommer fra en faglig undren, eller en observation af noget unormalt i forhold til din faglige viden. Man har som regel et hovedspørgsmål og en række underspørgsmål. Disse skal gerne hænge sammen, og sikre rette fokus og retning i opgaven. En god problemformulering er altså ikke bare en række tilfældige spørgsmål om et emne, men derimod gode undrende spørgsmål der hænger sammen, og sikrer at du får skrevet en god opgave.
Gode spørgsmål til en problemformulering + eksempler
Det er vigtigt at en problemformulering ikke bare er tilfældige spørgsmål. Det skal være gode spørgsmål, da det skaber fundamentet for din opgave. Tænk på at den gerne må spørge efter årsager (hvorfor?), eller vurderinger (hvordan?).
På den måde bliver det en reel akademisk opgave hvor du skal analysere, og ikke bare opremse noget viden, som et ’hvad’ spørgsmål eksempelvis ville have lagt op til.
Dine spørgsmål skal derfor gerne sikre, at du kan bevæge dig op i de taksonomiske niveauer, f.eks. Blooms- eller SOLO-taksonomien.
En dårlig problemformulering
En dårlig problemformulering kunne lyde: ”Hvad kendetegner det moderne gennembrud?”.
Her mangler et reelt fagligt problem, og det lægger ikke op til analyse, hvor fagligheden kan komme frem. Man kan svare på dette spørgsmål ved blot at opliste forskellig viden, uden at forholde sig til det.
Den gode problemformulering
En bedre problemformulering ville være: ”Hvordan skildres kvindens position i samfundet omkring 1870 i Henrik Ibsens ’Et Dukkehjem’?”. Her et det meget konkret hvad der spørges til, og det kræver både analyse og vurdering. Gennem denne kan man altså få vist sin faglighed.
En god ide, kunne også være at man i sin problemformulering både havde et ’hvad’, et ’hvorfor’ og et ’hvordan’ spørgsmål. Det vil sikre en god sammenhæng i opgaven, da du på den måde ville blive tvunget til både at være beskrivende, analyserende og vurderende i din opgave.
Eksempel på problemformulering:
Et godt eksempel på dette, kunne se således ud:
Hovedspørgsmål: ”Hvordan kan fitnesscentret ’Stærk Arm’ sikre fremtidig vækst?”
Underspørgsmål 1: ”Hvad er ’Stærk Arm’?” (Beskrivende spørgsmål)
Underspørgsmål 2: ”Hvilke ændringer kan sikre ’Stærk Arm’ konkurrencemæssige fordele?” (Analyserende spørgsmål)
Underspørgsmål 3: ”Hvordan kan en vækststrategi for ’Stærk Arm’ se ud?” (Vurderende spørgsmål)
Med ovenstående spørgsmål og rækkefølge, er der en naturlig sammenhæng der leder hen til besvarelsen af hovedspørgsmålet, og dermed sikrer at læseren bliver taget godt gennem opgaven. Samtidig får du bevæget dig på forskellige faglige niveauer, og får dermed hente tilstrækkeligt med ”faglige point” til at opnå en fornuftig karakter.
De tre underspørgsmål i ovenstående eksempel, kan også kaldes for problemstillinger, som du er nødt til at have for at kunne besvare dit overordnede problem.
SRP problemformulering
SRP er den sidste af de store opgaver i gymnasiet. Du skal ud fra fagenes teori og metoder arbejde med et centralt fagligt emne. Som hovedregel skrives SRP’en i to fag, hvor et af fagene skal være ét studieretningsfag, og ét af fagene skal være på A niveau.
Da opgaven bygger på flere fag, der kan være på forskellige niveauer, er en god problemformulering i en SRP afgørende for dit endelige resultat. Derfor kan du med fordel gøre brug af de tips du finder i dette indlæg. Endvidere er den vejledning du modtager undervejs i din SRP vigtig i forbindelse med udarbejdelsen af din SRP problemformulering.
Ofte stillede spørgsmål om problemformulering (FAQ)
+ Hvad er en problemformulering?
En problemformulering er en akademisk tilgang til at beskrive problemstillingen bag et problem. En problemformulering danner typisk fundament for en skoleopgave.
+ Hvordan finder jeg frem til en god problemformulering?
Først og fremmest skal du have fundet frem til hvad du ønsker at undersøge. Som regel har man et emne man gerne vil skrive om, men dette skal oversættes til en konkret opgave indenfor emnet, som du vil undersøge. Du ved måske at du vil skrive om den amerikanske borgerkrig, men du er nødt til at konkretisere hvad der undrer dig, og som du derfor vil undersøge nærmere netop omkring den amerikanske borgerkrig.
Det kan sagtens være en lang proces at finde din endelige problemformulering indenfor dit emne, og ofte kræver det en masse læsning og spørgsmål, før man har fået indkredset det helt centrale som man vil undersøge. Du vil også kunne opdage, at du undervejs i skriveprocessen må gå tilbage og rette i din problemformulering, fordi du simpelthen er blevet klogere undervejs.
+ Hvad skal man have med i en problemformulering?
En problemformulering består oftest af et eller flere sammenhængende spørgsmål indenfor dit emne. Typisk vil du have et hovedspørgsmål, efterfulgt af nogle underspørgsmål. Spørgsmålene skal angive dit fokus i opgaven og hænge sammen på en måde, så din opgave får en klar sammenhæng, og læseren klart og tydeligt ved hvornår du har svaret på dit problem.