Kommaregler
Bliv klædt på til at sætte kommaer korrekt
Kommaregler er et regelsæt der hjælper med at sætte komma i en sætning, og sikrer at vi sætter korrekt grammatisk komma, så helheden og indholdet i sætningen er lettere at læse og forstå for læseren.
Mere om kommaregler
Der er rigtig mange der har svært ved at sætte grammatisk korrekt komma. ”Skal der komma foran at?”, ”hvad er startkomma?” og ”sætter man komma før men?”. Spørgsmålene og tvivlen når det gælder at sætte komma, kan være mange.
Kommaets funktion er grundlæggende at fortælle hvad der skal adskilles i en sætning, og hvad der hører sammen, så vi har lettere ved at forstå indholdet. Med andre ord, hjælper kommaet os med at forstå indholdet i sætninger, og gør teksten mere overskuelig for læseren. Det er altså ikke helt ligegyldigt hvordan vi sætter komma; og derfor har vi kommaregler.
De danske kommaregler fastlægges af Dansk Sprognævn i Retskrivningsordbogen.
Vi har gennem årene haft forskellige systemer for korrekt kommatering på dansk. Pausekommaet, der er kendetegnet ved at det sættes hvor det indholdsmæssigt giver mening i teksten blev afskaffet i 1996.
Her kom i stedet det ’nye komma’, hvor der ikke skulle komma foran ledsætninger; altså startkomma. I 2004 blev det nye komma afskaffet, og vi har siden da benyttet grammatisk komma. Dog er det nu valgfrit, om man vil sætte komma foran ledsætninger; altså startkomma.
De 7 kommaregler - Lige til at gå til
Vi har her samlet 7 kommaregler, der er lette at gå til, så du kan blive klædt på til at sætte et korrekt grammatisk komma.
1. Regel: X og O
Hvis man i en sætning kan finde to sæt kryds og bolle, så ved man et der skal være et komma.
X = grundled (Latin = Subjekt)
O = udsagnsled (Latin = Verbal)
Udsagnsled findes ved at sætte ”jeg” foran alle ord i sætningen, og så høre hvor det giver mening. Eksempelvis kan man sige ”Jeg går”. Dermed er ’går’ udsagnsled. Udsagnsled er udsagnsord i nutid eller datid.
Grundled findes ved at spørge med hvem eller hvad + udsagnsled. Eks. ”Hvem eller hvad er det der ’går’?”. Grundled er navneord, stedord, egennavne eller en hel sætning.
Eksempel 1:
”Hun går en tur på stranden”
I denne sætning er ”går” udsagnsled, og ”hun” grundled, da det hende der går. Da der kun er et sæt kryds og bolle skal der ikke sættes komma i denne sætning.
Eksempel 2:
”Hun går en tur på stranden, og pludselig ser hun en sæl”
Her har vi to sæt kryds og bolle, og derfor skal der sættes komma i sætningen. I første del er ”går” udsagnsled og ”hun” grundled. I anden del er ”ser” udsagnsled og ”hun” grundled.
2. Regel: Komma som/der
Når man kan skifte ’der’ ud med ’som’ eller omvendt, så skal der altid sættes komma.
Eksempel 1:
Han fandt en sten, som var kæmpestor.
Eksempel2:
Han fandt en sten, der var kæmpestor.
3. Regel: Komma foran at
Der skal som oftest komma foran at, medmindre der kommer et udsagnsord i navneform lige efter at. I det tilfælde skal der ikke være komma foran.
Eksempel 1:
”Hun elsker at tegne.”
Her skal der ikke komma foran at, da ’tegne’ er et udsagnsord i navneform.
Eksempel2:
”Hun fortæller, at det er sjovt at tegne.”
Her skal der komme før at.
4. Regel: Komma foran “hv” ord
Der skal næsten altid sættes komma foran hv ord, så som hvem, hvad, hvilken, hvornår, hvorfor og hvem.
Eksempel 1:
”Victor maler, hvilket er rigtig flot.”
Her indsættes komma før ’hvilket’.
Eksempel2:
”Emma aner ikke, hvad hun skal tænke.”
Her indsættes komma før ’hvad’.
5. Regel: Komma før men
Der skal altid sættes et tegn foran men, og som oftest er det et komma.
Eksempel:
”Han spiser maden, men har ikke fået lov til det.”
Her indsættes komma før men.
6. Regel: Opremsningskomma
Hvis du opremser tre eller flere ting, så skal der altid komma mellem de første ord i opremsningen, og et ’og’ mellem de to sidste ord.
Eksempel:
”Jeg købte skinner, fodboldstøvler, shorts og t-shirt.”
Her ses det, hvordan der sættes komma mellem de første opremsninger, mens der benyttes ’og’ mellem de to sidste ord.
7. Regel: Indskudt sætning
Hvis en sætning er placeret inde i en anden sætning, kalder man den for en indskudt sætning. Den skal altid adskilles af kommaer; ét komma før og ét efter den indskudte sætning.
Eksempel:
”Oscar, der er meget høj, skal begynde til basketball.”
Den indskudte sætning er ”der er meget høj”, og derfor sættes der komma før og efter den.
Afslutningsvist om kommaregler
Som det nok allerede står klart, findes der mange regler for hvordan man sætter et grammatisk korrekt komma. Ovenstående 7 kommaregler kan forhåbentlig være en hjælp, men de dækker faktisk slet ikke alle kommaregler der findes. Som tidligere beskrevet fastlægges de danske kommaregler af Dansk Sprognævn, så vil man dykke yderligere ned i reglerne, kan det være et godt sted at søge videre.
Kilde:
Dansk Sprognævn (2012). Komma – det korte overblik – DSN. [online] dsn.dk. Available at: https://dsn.dk/hjaelp-til-dansk/kommaoevelser/komma-det-korte-overblik/.
Ofte stillede spørgsmål om kommaregler (FAQ)
+ Hvad er startkomma?
Startkomma er det komma, man kan sætte foran ledsætninger. Siden 2004 har det været valgfrit om man vil sætte startkomma. Det er altså helt op til én selv om man vil sætte startkomma eller ej, man skal dog være konsekvent gennem sin tekst.
+ Hvad betyder startkomma?
Startkomma er et komma foran en ledsætning. Det er som hovedregel valgfrit om man vil sætte startkomma eller ej, men man skal dog følge samme praksis gennem hele sin tekst. Eksempelvis skal elever ved folkeskolens afgangsprøve i retskrivning tilkendegive, om de anvender stratkomma eller ej.
+ Hvordan sætter man komma?
Man bør følge de gældende kommaregler. Siden 2004 har vi benyttet kommasystemet grammatisk komma, der udmærker sig ved, at det er valgfrit om man vil sætte komma før ledsætninger.
+ Hvor skal der være komma?
Der findes adskillige regler for hvor der skal være komma. Et par af de vigtigste regler er, at der altid skal være komma mellem helsætninger, ligesom der altid skal være komma efter en ledsætning (slutkomma).
+ Hvornår sætter man komma?
Hvis du kan finde to sæt udsagnsled og grundled, så skal der altid være et komma. Det er Dansk Sprognævn der fastsætter kommareglerne i Retskrivningsordbogen, hvor du kan læse mere om de kommaregler der benyttes i dag.
+ Hvornår skal man sætte komma?
Der skal som regel altid sættes komma foran at, men og hv-ord.
+ Hvornår skal der være komma?
Grammatisk korrekt kommatering er noget af det sværeste i det danske sprog. Vi har gennem tiden haft forskellige kommaregler at følge, for at sætte korrekt komma. De nuværende kommaregler går tilbage til 2004, og fastlægges af Dansk Sprognævn.
+ Komma før eller efter at?
Der skal som regel altid sættes komma før at, medmindre der kommer et udsagnsord i navneform lige. I det tilfælde skal der ikke være komma før at.
+ Hvilke ord sætter man komma foran?
Man sætter som regel altid kommer foran hv-ord, men, at og som/der hvis de to ord kan udskiftes med hinanden i en sætning.
+ Skal der komma foran og?
En god huskeregel er, at du skal sætte komma foran ’og’, hvis du i princippet kunne erstatte ’og’ med et punktum og så starte en ny sætning.
Eks. ”De løb hele dagen, og næste dag havde de ondt i fødderne.” Her kan sættes punktum i stedet for ’og’. ”De løb hele dagen. Næste dag havde de ondt i fødderne.” Derfor skal der være komma.