Berettermodellen
Berettermodellen er en analysemodel, som giver overblik over en histories forløb og spændingsopbygning. Det kan fx være historien i en film, et teaterstykke, en TV-dokumentar, en roman, en novelle eller et eventyr. Ja, groft sagt alle typer af fortællinger, som indeholder en spændingsudvikling.
Modellen kaldes også af og til for Hollywood-modellen, da den ofte anvendes til at analysere forløbet og spændingen i film.
Berettermodellens faser
Berettermodellen består af i alt syv faser; anslag, præsentation, uddybning, point of no return (også kaldet ingen vej tilbage-fasen), konfliktoptrapning, klimaks og udtoning.
Uanset hvilken type fortælling, man skal analysere, om det er en film, en roman eller en novelle, vil modellens syv faser som udgangspunkt altid indgå.
Vi vil nedenfor uddybe berettermodellens syv faser.
Anslag
Anslaget er fortællingens begyndelse. Her sker der typisk noget, som kommer til at være skelsættende for resten af fortællingen. Anslaget fungerer som en slags appetitvækker, som har til formål at gøre dig interesseret, så du har lyst til enten at læse eller se resten af fortællingen. Anslaget er med andre ord en forsmag på, hvad du som læser eller seer, har i vente.
Præsentation
Efter anslaget har vi præsentationen. Her får du som seer eller læser lidt mere information om selve fortællingens konflikt. Det er også her du bliver præsenteret for fortællingens væsentligste personer.
Det varierer fra fortælling til fortælling, hvor mange personer, man i præsentationen introduceres for, men som udgangspunkt kan man altid forvente at møde fortællingens hovedperson.
Uddybning
I uddybningen bliver der åbnet endnu mere op for fortællingens konflikt. Du bliver i endnu højere grad præsenteret for de personer, som indgår i fortællingen, og hvordan de indgår i fortællingens konflikt. Der bygges i uddybningen langsomt, men sikkert op til berettermodellens næste fase, som er point of no return.
Point of no return
Point of no return er en af det mest afgørende faser i fortællingens forløb. Herfra er der ingen vej tilbage, og der vil i fortællingen forekomme en begivenhed, som får så stor betydning for hovedpersonen, at denne ikke længere kan komme ud af fortællingens konflikt.
Konflikten optrappes markant her og hovedpersonen er nødt til at handle.
Konfliktoptrapning
I konfliktoptrapningsfasen optrappes og udvikles fortællingens konflikt nu yderligere. Spændingen stiger, og du længes efter en løsning på konflikten. Presset på hovedpersonen er massivt og vi er tæt på fortællingens klimaks, som er berettermodellens næste fase.
Klimaks
Klimakset er fortællingens højdepunkt. Det er denne fase, hele fortællingen har ledt hen imod. Fortællingens konflikt er nu på sit højeste og spændingen udløses til, forhåbentlig, læserens eller seerens tilfredshed. Det er her du finder ud af, om fortællingens konflikt kunne løses eller ej.
Udtoning
Fortællingen er nu i sin afsluttende fase. Fortællingen fortælles færdig og konflikten afklares. I denne fase er der ofte tid til eftertænksomhed og efterrationalisering af det, der skete i fortællingens forløb. Man ser med andre ord tilbage på fortællingen og vurderer, hvad man evt. kunne lære og hvilke erfaringer, hovedpersonen har gjort sig.
Hjælp til berettermodellen
Berettermodellen bruges ofte som analysemodel- og værktøj i undervisningen i folkeskolen. Særligt i et fag som dansk, men den kan også sagtens indgå i andre fag.
Det er en af de vigtigste analysemodeller til at analyse film og litteratur, og er derfor afgørende, for at forstå, hvordan spænding opbygges.
Har jeres barn brug for hjælp til berettermodellen, eller andre vigtige analysemodeller, kan I få hjælp af en lektiehjælper fra Learny.
Hos Learny har vi en lang række dygtige og engagerede lektiehjælpere tilknyttet, som har fået topkarakterer i dansk, og som sidder klar til at lære fra sig.
Har I spørgsmål til hvordan lektiehjælp med Learny foregår, så tøv ikke med at kontakte os - så tager vi en snak om, hvordan vi kan hjælpe jeres barn, med at nå nye faglige højder.